Bastarden - DANSKE UNDERTEKSTER
Mufasa: Løvernes konge - Dk Tale
Niko og nordlysets hemmelighed
Den grænseløse - TEKSTET VERSION
Ringenes Herre: Krigen om Rohan
Pigen med nålen - TEKSTET VERSION
Fuld af kærlighed - TEKSTET VERSION
Radio 100 Comedy Nights on Tour
Captain America: Brave New World
Når Befrielsen kommer - TEKSTET VERSION
Onsdagsfilm
Børne-/Familiefilm
Comedy
Biografklub Danmark
Vis alle
Billetsalg og kiosk har i dag Åben fra 19:00 til 19:30
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mød os på Facebook
Onsdagsfilm: Bastarden - DANSKE UNDERTEKSTER

Onsdag 4. december kl. 14:30
Den fattige soldat Ludvig Kahlen ankommer i 1755 til den kolde Jyske hede med et eneste mål; At følge kongens kald om at opdyrke jorden og derved selv opnå rigdom og ære. Men Kahlen får hurtigt en fjende. Den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel, som er enehersker på egnen, mener, at heden tilhører ham og ikke kongen. Da De Schinkels fæstebonde stikker af sammen med sin hustru Ann Barbara og søger tilflugt hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind for at drive Kahlen væk og samtidig få en grusom hævn. Kahlen bøjer sig ikke, men tager stædigt den ulige kamp op og risikerer nu både sit liv, men også båndet til den lille umage familie, som er opstået omkring ham på heden.

Onsdagsfilm: Den grænseløse - TEKSTET VERSION

Onsdag 8. januar kl. 14:30
Meget mod sin vilje involveres Afdeling Q i en for længst lukket sag om et drab på en ung bornholmsk kvinde. Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke, har drevet Carl Mørcks gamle ven og politikollega i døden, og det bringer Carl, Rose og Assad til øen, hvor de ledes på sporet af en fordækt, soldyrkende kult og konfronteres med deres egne mørke sider. DEN GRÆNSELØSE er en nervepirrende thriller, som fører filmens hovedkarakterer ud i et grænsesøgende opgør med fortiden.

Onsdagsfilm: Fuld af kærlighed - TEKSTET VERSION

Onsdag 5. februar kl. 14:30
På overfladen ligner de en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (det unge stjerneskud Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner. For selvom hendes far vender ædru hjem efter 5 ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke. De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende. Instruktør Christina Rosendahl (‘Vores mand i Amerika’, ‘Idealisten’) har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien, og skabt en smuk, klog, indsigtsfuld film om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.