Holbækvej 249
4440 Mørkøv
59275252

Udstiller i Mørkøv Kino

I maj og juni udstiller Lone Athanasakis sine billeder i Mørkøv Kino.



Jeg hedder Lone Athanasakis. Jeg bor i Fårevejle med min mand, søn, hund og kat. Jeg er 44 år og arbejder til dagligt på kontor.

Jeg er ivrig amatørfotograf. Jeg startede med at fotografere i 2010. Jeg fandt ud af at det havde en næsten meditativ virkning på mig. Jeg meldte mig ind i forskellige online fotoklubber hvor man venligt delte ud af gode råd, kritik og erfaring. Det har været en stor hjælp i min udvikling som fotograf. Jeg blev mere og mere opmærksom på de små ting. Detaljerne, lyset og vinklerne.

Jeg elsker at være i naturen. At se det hele vågne eller gå til ro. Se de små ting som andre måske går forbi. Jeg er så heldig at jeg får lov at opleve nordlys, stjernehimlen, solopgange, marker der blomstrer og fugle der fløjter. Tågen der lægger sig som et tæppe over landskabet og vandet der klukker over stenene på stranden. Det kan også være en grå dag, hvor det kan være svært at se lyspunkter.

Jeg nyder hele processen. Først turen ud i naturen, dernæst hjem og se hvad der kom i kameraet, for til sidst at dele det med dem der har lyst til at se med. Jeg har endda været så heldig at nogle har ønsket at have mine billeder hængende i deres stue og det gør mig meget ydmyg.

Har du fået lyst til at se flere af mine billeder kan du se dem her:

Facebook: https://www.facebook.com/groups/lathanafoto/
Hjemmeside: www.lathana.dk
Instagram: lathanadk

Du kan kontakte mig på e-mail: foto@lathana.dk