Foredrag: På tur i Mælkevejen igennem rum og tid - 2025
Foredrag: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden - 2025
Foredrag: Vil resistente bakterier slå os ihjel? - 2025
Mørkøv synger - sammen med dig
Foredrag: Den meningsfulde hjerne - 2025
Når Befrielsen kommer - TEKSTET VERSION
Foredrag: På tur i Mælkevejen igennem rum og tid - 2025
Foredrag: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden - 2025
Foredrag: Vil resistente bakterier slå os ihjel? - 2025
Event
Onsdagsfilm
Børne-/Familiefilm
Dokumentar
Biografklub Danmark
Foredrag
Vis alle
Billetsalg og kiosk har i dag Åben fra 19:00 til 19:30
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mød os på Facebook
Dokumentar: DOX Danmark: The Bibi Files

Lørdag 22. marts kl. 14:30
Hvor langt vil en mand gå for at beholde magten? Israels premierminister, Benjamin Netanyahu - som blandt venner blot bliver kaldt Bibi - er tiltalt for embedsmisbrug og svindel. Gennem hidtil usete optagelser fra politiafhøringen, er vi med helt inde i forhørslokalet. Netanyahu er medievant og gør et stort nummer ud af at kede sig, slå ud med armene og ryste på hovedet. Han benægter alle anklager og slår dem hen som løgne, men mistanken er svær at ryste af sig. Netanyahu og hans familie beskyldes blandt andet for at have taget imod gaver fra erhvervsfolk – champagne, cigarer og smykker – til gengæld for politiske tjenester og positiv presseomtale. Retssagerne har været adskillige år undervejs, og nogle spekulerer i, at krigen i Gaza er blevet forlænget, så Netanyahu foreløbigt kan undslippe at afsone op mod 10 års fængsel. Uden held gik Netanyahu selv i retten for at forhindre, at denne film blev vist i offentligheden, og det forstår man godt, når man har set den.

Event: Mørkøv synger - sammen med dig

Søndag 23. marts kl. 14:30
Søndag den 23. marts holder vi igen fællessang i stor skala i Mørkøv Kino! Vi synger os varme sammen sammen med Anne Fabiansen og sangpigerne, så det bliver en forrygende eftermiddag med sange fra Højskolesangbogen, hvor teksterne løbende bliver vist på det store lærred, så alle kan være med. Dette er et arrangement i Mørkøv, hvor vi kan være fælles om en stor oplevelse på tværs af generationer og køn. At synge giver glæde - samtidig er tekster og ord fra Højskolesangbogen levende, vedkommende, tænkevækkende, inspirerende - og siger en masse om det at være menneske i Danmark, både i land og by. Heidi og Anne, som selv er borgere Mørkøv, vil lede os igennem denne skønne fællessang så eftermiddagen bliver lystig og underholdende for alle der lægger stemmer til. Eftermiddagens program er: 13:30 - Åbnes dørerne, kiosken er åben for salg af vin, øl, vand og slik. 14:30 - Velkommen til fællessangen 15:30 - Pause med kaffe & kage (kiosken er åben). 16:00 - Mere fællesang 17:00 - Tak for i dag - og vi ses igen den 23. marts Arrangementerne vil hver have et tema som udgangspunkt. Anne og sangpigerne vil løbende binde sangene sammen så programmet bliver spændende og hyggeligt. Kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetprisen. Billetter kan købes i Mørkøv Kino eller på hjemmesiden. Prisen er kr. 50,-

Foredrag: Foredrag: Den meningsfulde hjerne - 2025

Tirsdag 25. marts kl. 18:45
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæser: hjerneforsker Morten Kringelbach. På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål. Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv? Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse – og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD. __ Læs mere på ofn.au.dk/abstract/161. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet med støtte fra Carlsbergfondet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer. Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget bliver ikke tilgængeligt på nettet efterfølgende.